Foredrag 2014

Onsdag den 15. Jan. kl. 19.00:

”Statens Arkiver og slægtsforskerne nu og i fremtiden!”

RigsarkivetAsbjørn Hellum, Rigsarkivar.

Hvordan ser rigsarkivaren på de fremtidige tilbud til slægtsforskerne og mulighederne for samarbejde? Slægtsforskerne har i en årrække fyldt Statens Arkivers læsesale til briste-punktet. Ved at digitalisere de hyppigst anvendte kildegrupper til slægtsforskning og gøre dem tilgængelig 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage, er det lykkes at betjene endnu flere slægtsforskere og samtidig sikre plads til alle på læsesalene. Den digitale udvikling åbner op for en række nye tilbud og muligheder for samarbejde og inddragelse af brugerne i udviklingen af nye tilbud. Asbjørn Hellum vil løfte sløret for, hvordan han ser på muligheder for nye spændende tilbud til brugerne og for samarbejde i de kommende år.

Onsdag den 12. feb. kl. 19.00:

Skole”Den nye danske skolehistorie og gennemførelsen af skolelovene af 1814.

 Erik Nørr. Seniorforsker. Det er mere hundrede år siden, Joakim Larsen udgav sin skolehistorie i tre bind. Den er på en række områder ikke længere up to date, og den mangler af gode grunde de sidste 100 års skolehistorie. I anledning af 200-året for de vigtige skole-anordninger af 1814 udkommer der i 2013 og 2014 en ny stor dansk skolehistorie i fem bind finansieret af Carlsbergfondet. Erik Nørr fortæller om den nye skole­historie og om gennemførelsen af  skoleanordningerne af 1814 i praksis. Der skulle gå mange år, før de nye ordninger var gennemført overalt i landet. Foredraget vil også fortælle om de proto­kol­ler og ind­be­retninger, som de nye skolelove krævede ført, og som kan anvendes som kilder af slægts­for­ske­re og lokalhistorikere.

Onsdag den 12. mar. kl. 19.00:  

                                       

                         GENERALFORSAMLING –  Dagsorden efter vedtægterne.

 

Slagelse”Ejendomshistorie”.

Michael Dupont, Cand.mag. adjunkt.

Ved du hvor dine forfædre boede? Mange kender kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I flere tilfælde kan man fører en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu, Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort. Meget af dette materiale findes nu på internettet.

NY vejledning til historiske kort på nettet.  Klik her! 

Power Point Serie fra selve foredraget  Klik her

Onsdag den. 9. apr. kl. 19.00

”Slægtshistorie på Københavns Stadsarkiv”.

StadsarkivetArkivar Birgit Stougaard og arkivar Helga Mohr. Københavns Stadsarkiv indeholder en guldgrube af historier om de mennesker, der har boet og levet i København siden 1700-tallet. Det kan være borgerskabsprotokoller, arkivet efter Almindeligt Hospital eller andre kilder. Desuden arbejder Stadsarkivet med digitalisering af kilder og digitale vejledninger på nettet, for eksempel Københavns Stadsarkivs Wikipedia. Birgit Stougaard og Helga Mohr vil i foredraget komme ind på de forskellige muligheder, der er for slægtsforskere på Københavns Stadsarkiv, både på læsesalen og på nettet.

Power Point Serie fra selve foredraget  Klik her.

 

Onsdag, den 10. sep. kl. 19.00:

”Huguenotterne: De reformerte calvinister i Danmark og i udlandet” og filmen ”Min franske forbindelse”.

1Johanne Louison Thorup Koudal og Inger Lise Kragh.

Johanne Louison Thorup Koudal viser en  PowerPoint præsentation om huguenotter ledsaget af en kort introduktion til emnet med omtale af reformatorer, huguenotter i Europa og Danmark, og fortæller om typiske huguenot-navne og Det danske Huguenotsamfund. Inger Lise Kragh viser en spændende film ”.

Min franske forbindelse” hvori hun fortæller om Huguenot-slægterne Laugier og Armand fra henholdsvis Dauphiné i Frankrig og Hainaut i Belgien. Som efterkommer af slægterne følger Inger Lise deres vej via Pfalz og Brandenburg til Fredericia og beskriver de dramatiske begivenheder, der førte til deres flugt.

Onsdag den 1. okt. kl. 19.00:

”Kvinder i mandsklæder”.

Tyge Krogh, Arkivar.

I dag forbinder vi seksuelle motiver med det at forklæde sig som et andet køn. I 1700-tallet valgte en del fattige kvinder i hemmelighed at tage mandeklæder på og gennem flere år udgive sig for mænd. De kunne også have seksuelle motiver, men nok så meget trak det at opnå mændenes større frihed og højere lønninger. Foredraget vil fortælle to af disse kvinders historie i 1700-tallets København.

Husk slægtsforskerdagen.

3Lørdag den 18. Okt. Kl. 9.30-15.15 i Herlev medborgerhus. Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev. Årets Tema ”Ugifte kvinders liv og skæbne” Der vil blive holdt 3 spændende foredrag om dette emne, og om hvorledes vi kan finde materialer derom. Læs mere herom i Slægt & Stavn. Nr. 2. samt på foreningens hjemmeside.

 

 

Onsdag den 12. nov. kl. 19.00:

 ”Forbrydelsens ansigt, Portrætter af den kriminelle underverden 1850-1920”.

5Poul Duedahl . Professor.

Siden 1850 har fotografiet været et centralt led i politiets efterforskningsarbejde. Forbryderbillederne giver et sjældent glimt af den kriminelle underverden i en tid, hvor det ellers var forbeholdt velhavere at lade sig fotografere. De er repræsentanter for den første praktiske anvendelse af fotokameraet i Danmark og de udgør samtidig et forvarsel om nutidens identifikations- og overvågningssamfund. I foredraget vil professor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet vise udvalgte forbryderbilleder og fortælle om baggrunden for, at vedkommende blev fotograferet. Billederne viser nemlig noget om, hvor langt der er fra forbryderstereotyperne til det enkelte individ. Faktisk er det ofte en overraskende og lærerig historie, som førte til, at den portrætterede kom på kant med straffeloven og havnede i politiets blitzlys. Det ved vi. For til ethvert billede hører nemlig hundredvis af håndskrevne sider i form af politirapporter, domstolssager og fængsels-arkivalier. Dokumenter som langt om længe er blevet tilgængelige. Bogen bag foredraget blev af Dansk Historisk Fællesråd og af de danske boglæsere for nyligt kåret som Årets Historiske Bog 2013.

Onsdag den. 10. dec. kl. 19.00:

”Hvad kan vi finde i aviserne om vore aner”.

7Erik Kann, Senior-konsulent ved Kennedy Centret.

En af dine aner er afgået ved døden, en anden har måske været ude for en ulykke? Gad vide om der er blevet skrevet noget i avisen om dødsfaldet eller ulykken. Måske kan jeg finde en nekrolog, måske er der ligefrem et billede?

Men hvordan finder man frem til aviserne, kan de findes på nettet, skal jeg på lokalarkivet eller? Foredrag giver dig ikke bare hjælp til at finde ud af hvilke aviser, der er udkommet men også til, hvorledes du finder frem til disse aviser. Vi ser også på, om vi skal tage særlige hensyn, når vi benytter aviser som kilde til vores slægtsforskning.

Bilag til foredrag om Aviser: Klik her.

Litteraturliste til dette foredrag  Klik her.