Foredrag 2011

Onsdag den 12. januar kl. 19.00:

”Herregårdsfruens hverdagliv”.

foredr7Annette Hoff, Museumsinspektør dr. Phil. Horsens Museum.

Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber – hver-dagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens. Baroner og brygger-piger, studehandlere, sukker-bagere og spinde-koner myldrer frem, når man åbner de små regnskabsbøger, der siden 1790’erne har været gemt i kældrene under Bidstrups sale. Med pertentlig skrift har Karen Rosenkrantz de Lichtenberg, ført sine daglige regn­skabs­notater, og år efter år kan vi følge herregårdsfruens hverdagsliv ned i alle detaljer. To års dagbøger giver os endvidere indsigt i hverdaglivet på Bidstrup, og det helt nære familieliv med barselsstue, besøg af svigermoderen Bodil Hofgaard, sygdom og død bliver man også vidne til på nærmeste hold. At husets frue ligefrem er lyst­fisker og som højgravid tilbringer mange timer i robåden med sin egen fiskestang viser dagbøgerne også.

 

Onsdag den 9. februar kl. 19.00:

”Pasprotokoller”.

 foredr9Michael Dupont, Cand.mag. adjunkt.

En spændende kilde til slægtsforskningen er de såkaldte pasprotokoller, der er en relativ ukendt og derfor ubenyttet kildegruppe. De er bevaret fra størstedelen af det 19. århundrede og findes på landsarkiverne. Når man ikke ved, hvor en person kommer fra eller rejser hen, vil pasprotokollerne i mange tilfælde være et godt sted at begynde. I 1800-tallet skulle man nemlig bruge pas til indenlandsrejser, og via pasprotokollerne kan man følge en persons rejsefærd. Kom og hør om dette spændende materiale.

 

Bilag som blev udleveret ved foredraget – klik her

 

Onsdag den 9. marts kl. 19.00:

GENERALFORSAMLING – Dagsorden efter vedtægterne.

Efter generalforsamlingen:

“Mors Hemmelighed”.

foredr10Karin Lützen, historiker.

Karin Lützen har som mange andre danskere slægtsforsket, og hendes søgen efter rødder er blevet til bogen “Mors hemmelighed – på sporet af en jødisk indvandrerhistorie”, som er en dokumentarisk fortælling om at opdage, at ens rødder er anderledes end man troede. Hør om hendes egen spændende research af slægtens spor. Ved foredraget bliver der vist mange af Karin Lützens egne slægtsbilleder.

 

 

 

Onsdag den 20. april kl. 19.00:

Danskerne i fest og glæde”.

foredr8Per Sørensen. Faglærer, danse- og musikforsker.

I gamle dage var der ikke mange muligheder for at more sig, dog har dans gennem århundreder været en af de centrale muligheder for underholdning i alle samfundslag. Per Sørensen har speciel viden indenfor dans og musik og han vil i billeder og lyd fortælle om, hvad vore aner dansede, når de var til gilde og skulle more sig.

Forårsudflugten lørdag den 14. maj.  Turen går denne gang til Sydsjælland og Møn, en rigtig spændende tur.   Læs hele programmet her.