Foredrag 2009

Onsdag den 14. januar kl. 19.00

“Forbrydere og fruentimmere”

Gitte B. Høstbo: Har din ane været straffet?

Foredraget fortæller, hvad vi kan finde af billeder af vore aner på arkiverne, hvis de har været på den forkerte side af loven. Forbrydelserne kan i sig selv være et udtryk for den nød og elendighed de befandt sig i. Men sagerne kan også beskrive forbryderne eller lovovertrædernes liv og opvækst. Sagerne fortæller de straffedes historier. Oplysninger om disse menneskene kan ellers være svære at finde ellers, idet der ofte er tale om fattige mennesker der ikke har efterladt sig mange spor fra deres liv andre steder. Sagerne kan være med til at belyse deres liv. De mange albums har givet anledning til et nyt cd-projektet, det første omhandler fruentimmere. Fruentimmernes sager m.m. vil blive præsenteret samt forvisning af den nye fruentimmer-cd.

Onsdag den 11. februar kl. 19.00:

”Daisy”

Inge Bundsgaard, arkivchef.

Som de fleste slægtsforskere ved, gemmer arkiverne på meget andet og mere end kirkebøger og folketællinger. Men hvordan får man et overblik over de mange og forskelligartede arkivalier? Med arkivdatabasen Daisy er der nu en mulighed for at gå på opdagelse i Statens Arkivers samlinger på mere 350 hyldekilometer arkivalier på nettet. I alt godt tre millioner pakker og bind kan man nu finde oplysninger om. Der vil blive fortalt om udviklingen af databasen samt vist eksempler på brugen af Daisy til fremfinding af de arkivalier, man er på jagt efter, men også eksempler på arkivalier man slet ikke vidste eksisterede! Læs evt. om Daisy her   og   se siden her.

Onsdag den 11. marts kl. 19.00:

                                                               GENERALFORSAMLING

                                             Dagsorden efter vedtægterne.

Efter generalforsamlingen:

”Selvmordsmord – en Luthersk plage”

  Tyge Krogh, arkivar og seniorforsker ved Statens Arkiver. 1700-tallets Nordeuropa var plaget af en særlig type mord, hvor morderen i desperation eller i en depression dræbte et uskyldigt offer i den hensigt at blive henrettet. København var særlig hårdt ramt. Foredraget vil fortælle om mordene og deres tilknytning til de religiøst prægede henrettelsesceremonier og kirkens budskab til de dødsdømte. Bekæmpelsen af disse mord blev samtidig et opgør med en vigtig side af den teokratiske statsreligiøsitet, som udgjorde en del af den Evangelisk-lutherske Kirkes særpræg i forhold til de øvrige kristne kirker.

Onsdag den 1. april 2009 kl. 19:00:

“Bevar den danske kulturarv”.

Hanne B. Stegemüller, cand.jur. & IT-konsulent, slægtsforsker:

Gennem de seneste par år har flittige slægtsforskere og lokalhistorikere fotograferet gravsten til glæde for alle med adgang til internettet. Når gravstedets fredningstid udløber knuses stenen ofte og en del af den danske kultur arv forsvinder. Hvis du har mod på at bidrage til Dansk Kirkegårds Index, eller bare gerne vil høre om projektet, så mød op denne aften, hvor en af de to initiativtagere fortæller om baggrunden for projektet og viser, hvordan du gør.

Onsdag den 9. september kl. 19.00:

”Uægte børn og arme kvinder”.

Michael Dupont, Landsarkivet for Sjælland.

Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den “udlagte barnefar” og hans forhold til den ugifte moder. I dette foredrag vil jeg se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Desuden vil jeg komme ind på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed, og se på mulighederne for alligevel at finde moderens navn i de berømte udsætterprotokoller.  Materialer om fødselsstiftelsen se her. Om faderskabssager se her.

Onsdag den 14. oktober kl. 19.00:

“Da danskerne drog mod Brasilien”.

Birgitte Holten.

Brasilien er som resten af det amerikanske kontinent befolket af indvandrere. De er kommet ufrivilligt som slaver eller frivilligt som immigranter, der er blevet inviteret i forskellige perioder og med varierende tilbud. Foredraget vil se på Brasilien som indvandringsland i det 19. og 20. århundrede og vil følge nogle af de danskere, der slog sig ned i landet.

Husk slægtsforskerdagen. Lørdag den 24. oktober kl. 9.30-15.15, i Valby Kulturhus, Valgårdsvej 4. 2500 Valby. Ikke langt fra Valby S-Station. Årets Tema: Årets Tema: ”Indvandring og Udvandring.” Dette er emner som har berørt mange af vore forfædre. Vore 3 foredragsholdere vil fortælle om dette. Nogle vil inddrage relevant kildemateriale til belysning af disse emner og fortælle om, hvor kilderne findes og om hvordan de kan benyttes.

Onsdag den 11. november kl. 19.00: ”Kvindfolk og fattigfolk på landet ca. 1850”

Agnete Birger Madsen ph.d. Århus. Dette foredrag handler om to af min formødre, Kirsten Andersdatter og dennes datter, Andresine. Foredragsholderen mere i dybden i et miljø, der var de forladte koners og ugifte mødres i fordums dage. Spinde-, sy-, og vævekonerne på landet. Det er et spændende miljø, som historikerne ikke kender meget til. Men Kirsten har skrevet til Amtmanden i flere omgange, og i disse breve kan vi udlede en masse om hendes og ligesindedes levevilkår. Det sidste brev var en bønfaldelse om at måtte slippe for en straf på 14 dages vand og brød. Hun var blevet grebet i hor. Datteren Andresine var i en årrække tjenestepige på de store hovedgårde i nærheden. For hver ny hoved gård også et nyt barn. I alt fem uægte børn blev det til. De to kvinders liv fortælles med udgangspunkt i de benyttede kilder: Kirkebøger, folketællinger, fattigprotokoller, faderskabssager, politiprotokoller, breve til Amtmanden og andre dokumenter. Det handlede om overlevelse.

Onsdag den 2. december 19.00: ”Natmænd og kæltringer”. Steen Espersen, tidl. højskoleforstander, Ringkøbing. Til alle tider har der været udstødte befolkningsgrupper i samfundet. Natmænd og kæltringer var i århundrede en ildeset del af befolkningen, specielt i Nord- og Vestjylland. Først i begyndelsen af 1900-tallet forsvinder dette befolkningselement, godt hjulpet på vej af udvandring, industrialisering og hedens opdyrkning. Foredraget skildrer natmandsfolkets levevis gennem 17- og 1800-tallet og giver et par eksempler på levnedsløb, bl.a. kæltringekvinden Anne Marie Grønning, og Danmarks sidste kæltring ”Kjælle Kasper”, der døde i 1923.