Foredrag 2018

 

Efterårsprogram 2018.

Nyt!!  Onsdag den 12. sep. Kl. 19.00. Ændret foredrag. “Hvad kan DNA, Ancestry.com, MyHerrytage og FamilySearch bruges til? af en almindelig slægtsforsker” A.M. Krogh-Thomsen. Dette er et spørgsmål mange har sagt til sig selv. Jeg vil med eksempler vise, hvordan jeg kan  bruge DNA resultatene fra min egen familie, sammen med oplysninger fra Ancestry.com, FamilySearch, MyHerrytage og mit slægtsprogram Ancestral Quest 15. En ny verden af slægtsforskning har åbnet sig for en gammel bruger, der ellers var modstander af alt det nye, men nu må jeg godtage. Jeg nu har fundet slægtninge i Danmark, USA og New Zeeland. samt andre spændende arkivalier.

Onsdag den 3. okt. kl. 19.00: ” Polioepidemien i København 1952”. Anders Beck. Læge. Foredraget omhandler en begivenhed i sygdomserkendelse i Danmark, der skulle vise sig at få international betydning for eftertiden. Der beskrives blandt andet en tvist mellem to opfattelser af, hvorledes epidemien skulle gribes an. Foredragsholderen, der er anæstesioverlæge, har en særlig tilknytning til flere personer, der omtales i foredraget. Københavns kommune traf en epokegørende beslutning.

 

 Lørdag den 3. nov. kl. 9.30-15.45 Slægtsforskerdag i Herlev Medborgerhus. Tema: ”Håndværkere i vor slægt.” 3 fine foredrag. 1. ”Håndværkere i danske byer.  2. ” ”De Københavnske Håndværker- og Handelslav” – Marianne Fritze Nehls og Nicolai Eberholst fra Københavns Stadsarkiv. 3. ”Naverne. Håndværks-svende på valsen” Glarmestersvendene med Anita Bondo. Læs mere herom i Slægt og Stavn nr. 2, samt på foreningens hjemmeside. Tilmelding til Krogh@get2net.dk

 

 

 Onsdag den 14. nov. kl. 19.00: ” Gudhjemtid” Ved Poul Duedahl. Danskerne tjekker i gennemsnit uret 18 gange i døgnet, og der er da også nok at holde øje med. Skoletider, spisetider og sengetider. Forud-sætningen for at indgå aftaler er, at vi alle har den samme tidsforståelse. I Danmark har vi fulgt det samme klokkeslæt siden den 1. januar 1894. Da gjorde man op med ideen om, at hver landsby havde sin egen lokale tid styret af solens gang over himlen, og universaltiden – der her i landet følger lokaltiden på Bornholm – gjorde landet til en del af en verden med tidszoner. Lige siden har de samme timer, minutter og sekunder været den afgørende målestok i en verden besat af tid. Foredraget fortæller om tidsopfattelsens danmarkshistorie – fra den første introduktion af uret og frem til i dag og bygger på første bind i den serie, ‘100 danmarkshistorier’, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag i de næste syv år.

Onsdag den. 5. dec. kl. 19.00: ” Vore medlemmer fortæller”. Denne aften får vore medlemmer lov til selv at komme med indlæg. Denne gang får vi 2 spændende foredrag. 1. Silvia Poulsen om “Udvandring til Argentina. 2. Kirsten Andersen med sit foredrag: “Fra bondedreng i Sønder Jernløse til melhandler i København”. Til slut vil Gitte Bergendorff Høstbo fortælle lidt forskelligt.
Sidste år i december startede vi på dette, og 3 af vore medlemmer kom med nogle rigtig flotte og spændende indlæg,

Forårsprogram 2018.

Onsdag den 10. Jan. kl. 19.00:. ”Slægtsforskning i 19-tallet.” 

 Per Andersen. Det kan være svært at finde nulevende slægtsmedlemmer og andre, der har levet i 1900-tallet.

Vi er vant til at søge tilbage i tiden, men det sker også, at vi leder efter oplysninger om slægten i 1900-tallet. Her er kilderne ofte nogle andre end dem, man normalt bruger som slægtsforsker, og man er ofte nødt til at lege detektiv også.

Per Andersen gennemgår en række af de vigtigske kilder til slægtsforskning i 1900-tallet, og det bliver krydret med mange eksempler på sager, som han selv har arbejdet med gennem tiden. Et nyttigt og lærerigt foredrag.  Bilag til foredraget. Klik her.

 Onsdag den 14. feb. kl. 19.00: ” De sindssyge og de døde”

Michael Dupont. Cand.mag.  adjunkt. Hvad gemmer der sig i embedslægernes arkiver, hvordan finder man dødsattester, og hvad kan der findes af oplysninger om de sinds-syge i sindssygehospita-lernes arkiver?

Det – og meget andet – kommer foredraget ind på, især med fokus på arkivalierne i relation til slægtsforskeren, og hvad det er muligt at finde om forfædrene. Bilag foredrag.  Klik her

 Onsdag den 14. mar. kl. 19.00:

                                              GENERALFORSAMLING

                                            Dagsorden efter vedtægterne.

”En generel introduktion til brug af DNA-tests i slægts-forskning af Anders Mørup-Petersen og Jacob Hejmdal Gren . Prisen på DNA-tests til slægtsforskningsformål er faldet dramatisk over de seneste år, så en relevant DNA-test nu kan købes for under 700 kroner. Samtidigt lader flere og flere danskere sig DNA teste, så mulighederne for at bruge DNA til at bekræfte sin slægts-forskning, finde nye efterlevende grene af slægten eller måske endda at kunne sætte navn på en ane der driller gennem DNA har aldrig været større end nu. Bilag til foredraget. Klik her

 

Onsdag den. 11. apr. kl. 19.00 ” Fødselsstiftelsen i København”.  Hans Peter Poulsen. Den Kongelige Fødselsstiftelses arkivalier var tidligere lukket land for slægtsforskere, men er nu tilgængelige efter de almindelige regler. De vigtigste protokoller, hovedprotokoller og udsætter-protokoller, har længe været på ArkivalierOnline, men nu er en række andre arkivalier kommet til, fx Paternitets-erklæringer. Arkivalierne kan give gode oplysninger om børn født på Fødselsstiftelsen, og fra 1910 på Rigshospitalet. Foredraget viser en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes.

Bilag fra foredraget  1. Tidslinier,   2.  Fødselsstiftelsen3. Samme til udprintning  4.Eksempler fra Fødselsstiftelsen,

Forårsudflugten lørdag den 2. juni. 

Vi påtænker denne gang at lave en hyggelig tur til Frilandsmuseet. Vi skal se nogle spændende ting, og spise frokost der. Reserver derfor allerede nu denne dato. Nærmere oplysninger om udflugten i næste nr. af bladet. Eller på vor hjemmeside.