Foredrag 2019

Efterårsprogram 2019.

Onsdag den 11. sep. kl. 19.00: “Med Sind og Sjæl flaaet og sprængt i Stumper og Stykker“. Simon Kratholm Ankjærgaard, Journalist, forfatter og moderator. 26.000 danskere kæmpede på tysk side under 1. verdenskrig. Tusindvis af disse mennesker vendte hjem med ar på sjælen. Én af skæbnerne var Rasmus Christian Petersen. Han hængte sig 30 år efter krigens afslutning – som offer for et sind, der var blevet sønderrevet i de nordfranske skyttegrave og over tabet af sin bror, som også deltog i krigen. Simon Kratholm Ankjærgaard fortæller historien om sin oldefar, der aldrig blev den samme efter mødet med krigens rædsler. Med udgangspunktet i oldefaren vil han brede fortællingen om Den Store Krig og det store kollektive krigstraume ud – men også runde de tabu det var, at komme hjem med en sønderrevet sjæl og selvmordstanker.

Onsdag den 2. okt. kl. 19.00. ”En oplyst borger i Helsingør i første halvdel af 1800-tallet – belyst gennem Børge Reiersen Lunds efterladte papirer”. Maria Rehling Refer. cand.mag. Færgemand og brændevinsbrænder Børge Reiersen Lund blev født i 1784 og døde i 1858, og han levede hele sit 74-årige liv i Helsingør i Sundtoldtidens sidste æra. BR Lund kan betragtes som et idealtypisk eksempel på en oplyst borger, som formåede at reflektere sit liv på skrift. Ved sin død efterlod han sig en række papirer, som er bevaret gennem 6 generationer. De efterladte papirer repræsen-terer flere forskellige genrer: en slægtsbog, en dagbog, 3 breve og en levneds-beskrivelse. Der er tale om såvel et personalhistorisk som kulturhistorisk kildemateriale, idet det dels afspejler BR Lunds personlige liv, dels livet i Helsingør, ligesom nationale begivenheder omtales. Kilde-materialet foreligger ordret transskriberet og er forsynet med en introduktion til perioden og til hver enkelt kilde. Det er dette materiale, som her skal fremlægges.

Husk! Slægtsforskerdagen.  Lørdag den 26. okt. kl. 9.30-15.45

 Slægtsforskerdag i Herlev Medborgerhus.                                                                 Tema: ”Hårde tider for vore aner”  Se progran her. “Hårde tider for vore aner”.           3 fine foredrag. 1.”Mad i en rationeringstid” Af Historiker og forfatter Dorthe Chakravarty. 2. ”Den spanske syge” Af Forfatter og journalist Tommy Heisz.. 3.” Arbejdsløsheden i 30’erne” Af Journalist, forfatter og moderator Cand.scient.soc., Historie og Internationale Udviklingsstudier Simon Kratholm Ankjærgaard. Læs mere herom i Slægt og Stavn nr. 2, samt på foreningens hjemmeside Tilmelding til Krogh@get2net.dk

Onsdag den 13. nov. kl. 19.00: “Når hensynet til Barnets Forbedring eller til at hindre dets sædelig Fordærvelse kræver.” Af Kommuni-kationskonsulent ved Rigshospitalets Øjenklinik Erik Kann. Ordene stammer fra §10 i den såkaldte Værgerådslov fra 1905. Loven skabte det formelle juridiske grundlag for et offentligt tilsyn med og regulering af børns vilkår i Danmark, en regulering som i sidste ende kunne ende med tvangsfjernelse af de børn, der ikke passede ind i de statslige ordentlighedsprincipper. Det administrative om-drejningspunkt var dels værgeråd i alle danske kommuner, dels de såkaldte overværgeråd, som bl.a. skulle på banen, førend en tvangsfjernelse kunne gennemføres. I foredraget hører du om den familiepolitiske baggrund for indførelsen af værgeråd, du hører om den praktiske administration af ordningen, og gennem en masse praktiske eksempler får du viden om, hvorledes du kan arbejde med arkivalierne

Onsdag den. 4. dec. kl. 19.00: ”Faderskabssager, skilsmissesager og adoptionssager” Af Michael Dupont, cand.mag. i historie. Alle slægtsforskere har uægteskabelige børn blandt deres aner, og i nogle tilfælde støder de desuden på bortadopterede og fraskilte forfædre. Mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den ”udlagte barnefar” og hans forhold til den ugifte moder, eller til årsagen til bedsteforældrenes skilsmisse – bankede konen manden, eller var manden sin kone utro? I foredraget vil jeg se nærmere på, hvad faderskabssager, adoptionssager og skilsmissesager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder.

Forårsprogram 2019.

Onsdag den 9. Jan. kl. 19.00:  “Ingen Haandværksmand maa boe paa Landsbyen, eller noget om landhåndværkere frem til ca. 1900”. Erik Kann. Kommunikationskonsulent Rigshospitalet. Håndværk er ganske vist traditionelt set et byerhverv, men der har jo ikke desto mindre altid været behov for at udføre håndværksmæssige opgaver på landet. Foredraget belyser mulighederne for at finde oplysninger om de af dine forfædre, som har udført håndværksmæssige opgaver på landet. Lovgivningens krav om bevilling til flere landhåndværk, giver dig et helt unikt afsæt for at komme på sporet af en masse spændende oplysninger, og godsregnskabernes ofte om-fattende bilagsmaterialer gør det muligt at komme helt tæt på landhåndværke-rens dagligdag. Gennemgangen illustreres af en masse praktiske eksempler, der giver dig levende indblik i de muligheder, der ligger og venter dig i arkivernes pakker og protokoller

Bilag til foredraget Landhåndværkere i København, klik her. Litteraturliste, klik her.

Onsdag den 6. feb. kl. 19.00”. Opera i guldalderens København. Henrik Engelbrecht.. I begyndelsen af 1800-tallet synger Det Kongelige Teaters skuespillere Mozart uden nogen særlig uddannelse – med kun meget få prøver og for nogles vedkommende i en evig brandert. Hvis de pjækker fra prøverne, risikerer de at ryge i fængsel. Kongen smider landets førende operasanger helt ud af landet, da han tager rollen som Don Juan lidt for bogstaveligt overfor en af prinsesserne på Amalienborg. Operaeksperten Henrik Engelbrecht fortæller levende og engageret om dengang ordens-magten også havde travlt på tilskuerpladserne og når københavnerne købte teaterbilletter; der var fysisk kamp om at få fat i de eftertragtede billetter, og der var tit slagsmål efter forestillingerne. Tag med i det iskolde og stinkende teater, hvor publikum spiser den medbragte mad undervejs i forestillingerne, og drikker rigeligt med brændevin til … når de altså ikke skal koncentrere sig om at smide rotterne ud af deres loger.

Onsdag den 13. mar. kl. 19.00:

                                              GENERALFORSAMLING

                                            Dagsorden efter vedtægterne.

Onsdag den. 13. mar. kl. 19.00” Forsvundne arvinger”. Arkivar ved Rigsarkivet, Adam Jon Kronegh, kendt fra DR programmet “Forsvundne Arvinger”, fortæller om sit arbejde med DR-udsendelsen og hvordan han finder ukendte arvinger samt andre spændende historier han er stødt på, gennem sit arbejde ved Rigsarkivet. Tv-serien viser bl.a., hvad der sker, når en bobestyrer beder Rigsarkivet om hjælp til at finde arvinger til en afdød person. Hvert program viser opklaringen af en konkret sag og samtidigt kan seerne få et indblik i interessante dele af Danmarks historie, historier om høj og lav, hverdagsliv m.m.  Foto: Fotograf Sigurd Høyen.

Onsdag den 10 apr. Kl 19.00.Skillingsviser og skudsmålsbøger”. Gitte Bergendorff Høstbo. Hvad kan skudsmålsbøgerne fortælle os om vore aner? Og hvor finder vi skudsmålsbøger fra anerne, hvis vi ikke selv har arvet nogen. Med Forordning om Skudsmålsbøgernes Indførelse for Tjenestetyender af 5. september 1832, blev det bestemt, at alle tjenestefolk skulle have en skudsmålsbog. Det var en lille fortrykt bog, hvori mange forskellige attester kunne indføres. Foredraget kommer ind på hvilke attest og hvad man kan finde af historier, Skillingsviser: Hvordan kan skillingsviserne fortælle om de historier der hurtigt blev glemt eller gjorde de? En skillingsvise var en vise publiceret som tryksag. Viserne var populære fra det 16. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede. vi vil se og høre skillingsviser,  måske er det netop din ane der synges om?

Forårsudflugten lørdag den 25. maj.  Vi påtænker denne gang at lave en hyggelig tur til Området omkring Stege og Thorsvang m.m. Vi skal se nogle spændende ting, og spise frokost et dejligt sted. Reserver derfor allerede nu denne dato. Se det færdige program. Læs her.