I 1800-tallet førte politiet register over prostituerede kvinder. Registrene fra 1833-1869 er blandt det materiale, der er blevet lagt på Arkivalieronline i februar.
Kampen mod veneriske sygdomme
I det 19. århundrede blev synet på prostituerede kvinder afgørende forandret. Prostitution havde været ulovligt siden Danske Lov fra 1665, men i 1800-tallet så man en stigende frygt for at kønssygdomme (veneriske sygdomme) ville nå et epidemisk niveau.
I samtiden var man sikker på, at prostituerede kvinder udgjorde den største fare. Altså skulle de “offentlige fruentimmere” overvåges og kontrolleres.
I Københavns Politis Politirapporter om offentlige fruentimmere, der lige er blevet digitaliseret, kan man følge politiets kontrol med de offentlige fruentimmere bl.a. gennem tvangsundersøgelser for kønssygdomme.
Læs mere om offentlige fruentimmere og den kontrollerede prostitution
Gå til de nye digitaliseringer