Danske links

KØBENHAVN

  • Politiets Registerblade 
    I perioden 1890 til 1923 holdt det københavnske politi styr på, hvem der boede i København. Det sket ved, at hver station, hvert halve år udarbejdede mere eller mindre detaljerede navneregister på hver enkelt husstand også udlændinge. Hvis en person flyttede til en ny politikreds, fik han et nyt kort. I registerbladene kan du finde københavnske beboere over 10 år. Eget registerblad har personer over 14 år. Ved ægteskab overføres kvinden til mandens registerblad, hvor også børn i alderen 10-14 år bliver opført. Børn under 10 år bliver ikke registreret.

Stadsarkivet i København har rent fysisk også mulighed for at hjælpe med visse folkeregisterkort. Det gælder københavnere, der er døde før 1951.

  • Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728
    Faksimileudgave af en bog fra 1906 med fortegnelse over de nedbrændte gårde og huse og mandtallet fra samme år over de dele af byen, der undgik ilden. Fortegnelsen og mandtallet er opgjort på kvarterer. Registeret er indlagt ved tekstskanning med de unøjagtigheder, det indebærer.

RIGSARKIVET

  • Statens Arkiver
    Viderestilling til Rigsarkivet, de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet i Århus og Dansk Data Arkiv i Odense, Landsarkivet for Sjælland har en hjemmeside, som er velforsynet med gode råd og hjælpemidler for slægtsforskere.
  • Daisy
    Daisy står for Dansk Arkivalie Informationssystem. Statens Arkivers ambitiøse projekt går ud på onlineregistrering af samtlige arkivaliegrupper i Statens Arkiver med senere mulighed for at bestille arkivalierne til efterfølgende fremlæggelse ved næste arkivbesøg. Registreringen rummer Arkivskaberens navn (det kan f.eks. være både Danske Kancelli og et stednavn) – og ved opslag på arkivskaberens navn kan man se, hvad der hidtil er registreret. F.eks. giver et opslag på Trinitatis både arkivalier fra Trinitatis sogn i København og Fredericia.
    OBS! Man kan ikke se indholdet af de enkelte arkivfonds, kun at der er noget om emnet. Hvis arkivet er skannet, vil der være et link til Arkivalieronline

Sammenslutningen af Lokalarkiver
Her er så den tilsvarende mulighed for at besøge de lokale arkiver, inklusive

  • Lokalhistorisk Arkiv i Århus. Med en stor billedsamling og adgang til sogneanalyser i
  • Folketællingerne fra Århus amt 1787, 1801, 1834 og 1845. Her findes også vielser 1760-1850 og en engelsk oversættelse af terminologien i folketællinger.
  • Morsø Lokalhistoriske Arkiv
    Arkivet har en stor linksamling til et utal af museer, private og offentlige samlinger af kulturhistorisk interesse. Endvidere efter eget udsagn 10.000 museumslinks (til udenlandske museer). Adresser sidst i samlingen.
  • Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening
    På foreningens hjemmeside findes bornholmske folketællinger, sognehistorie og en oversigt over by- og sognerådsarkivernes adresser. Desuden kan man efterlyse bornholmske slægtninge på siden. Der ligger også filer til download.
    Under Denmark Mailing Lists er anført en postliste for personer med interesser i Bornholm.
  • Slægtshistorisk Forening Samsø
    Denne unge forening har fået en rigtig flot hjemmeside. Siden rummer diverse registre i form af søruller, skifteregistre, konfirmationer 1814-20 og fæstebønder 1717-34. Der er mulighed for at få identificeret billeder eller efterlyse slægtninge fra Samsø.

Søg på steder i Danmark – DigDag
DigDag står for Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. Her kan du finde steder og opdeling af det administrative Danmark. Man kan via dobbeltkort se den administrative inddeling som den ser ud idag, samtidig med siden kan vise hvordan det så ud i f.eks 1830.

Tidskriftet Kulturstudier (tidl. Fortid & Nutid)
Tidsskriftet rummer baggrundsartikler til dansk kultur- og lokalhistorie. Det udgives af Dansk Historisk Fællesråd. Hjemmesiden rummer enkelte smagsprøver på artikler og interviews fra tidligere numre (kræver Acrobat Reader).

Navneskik i Danmark

BIBLIOTEKER

  • Bibliotek.dk
    Bibliotek.dk er det danske biblioteksvæsens biblioteksbase, hvor man kan se, hvad der findes i danske biblioteker. Ligeledes er større artikler i aviser og tidsskrifter registreret fra 1981. Desuden alle andre materialer i bibliotekerne, som ikke har specielt med slægtsforskning at gøre. Man kan samtidig bestille materialet hjem til sit lokale bibliotek (hvis det da er til hjemlån!) Læs nærmere under Hjælp – hvad kan du bruge bibliotek.dk til?.  På landets Slægtshistoriske Centre findes imidlertid mikrofiche-kataloger over de slægtstavlesamlinger, som mormonerne har mikrofilmet. Disse film kan rekvireres hjem til det nærmeste Slægtshistoriske Center og benyttes der. – Nedenfor angives online-adgangen til de tre vigtigste samlinger af slægtshistorisk litteratur.
  • Det Kgl. Bibliotek – København
    Pligtafleveringsbibliotek med landets største samling af trykte slægtsbøger.
  • Det Kgl. Bibliotek – Aarhus
    Online-katalog over en stor samling slægtsbøger.
  • Slægtsforskernes Bibliotek 
    Slægtsforskernes Bibliotek indeholder værker, der er en del af vores fælles kulturarv, omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. De ældste værker er udarbejdet i slutningen af 1700-tallet og bestanden rækker frem til nutiden. Med hjælp fra Danske Slægtsforskeres medlemmer er det hensigten løbende at supplere bestanden med værker, der opbevares privat eller på lokalhistoriske arkiver.

BILLEDER

Kalkars Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700)
De fire bind fra 1881-1907 er indscannet dels med scanner, dels med digitalkamera. Opslaget vil vise et billede af den originale bogs ordforklaringer.

Søgning på stednavne
Databasen rummer ca. 62.000 danske stednavne med placering i kommune, sogn og amt. Kommune- og amtsinddelingen er den nugældende efter 1970, men oplysningerne er flettet med KIPs oplysninger om “gammel amt” før 1970. Også sogne inden for et herred kan findes.OBS! aa skal altid søges som bolle-å!

Den Offentlige Informationsserver (OIS)
Ved hjælp af OIS kan man finde frem til adressen for et kendt matrikelnummer både i by og på land: Benyt Avanceret søgning. OBS! Siden dækker de nuværende matrikelnumre med eksisterende underdelinger, ikke de oprindelige matrikelnumre uden underdelinger.

Militære forkortelser
I lægdsrullerne støder man ofte på forkortelser, der har at gøre med militære udtryk ogvendinger. Skrivemåden er selvfølgelig afhængig af den enkelte skrivers håndskrift, menselve forkortelserne er ikke nødvendigvis hjemmelavede. I slutningen af 1800-tallet blevder udsendt to anordninger om forkortelser og vedtegninger, og listen her er baseret på dem

Skifteuddrag – Fæsteuddrag – Tingbogsuddrag i Jylland
Erik Brejls oversigt over navnestoffet i skifteprotokollerne, i perioden 1680-1765. Familierelationer anføres. Kan ordnes kronologisk efter dødsdato, efter personnavn (afdøde og ægtefælle) eller efter sogn. Hvis et navn ikke findes her, kan det skyldes, at afdøde ikke var rytterbonde.

Det Danske Udvandrerarkiv
217.000 danske og 150.000 udenlandske, primært svenske, udvandrere, fra årene 1869 til 1908 kan findes i Udvandrerprotokollerne, som er udarbejdet af Udvandrerarkivets i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv på grundlag af Københavns Politis Udvandrerprotokoller. Det betyder, at databasen indeholder det store flertal af udvandrere, som har købt en oversøisk billet af en dansk rejseagent, men ikke de der har købt billet i udlandet, eller slet ikke har købt billet (f.eks. sømænd).

Cyndi’s List
Den danske del af Cyndi’s verdensomspændende links. Emneopdelt og på engelsk.

Nørskov Saacks hjemmeside
En privat hjemmeside med mange sjove indskudte hjælpemidler: her findes en Ordbog for slægtsforskere, Omregningstabeller mellem måleenheder, romertal/arabertal, og andre sjove ting (skonumre og høje cifre omsat til bogstaver), dagens navn, bryllupsdage, evighedskalender og skæve helligdage for hvert enkelt år. Endelig er der en skematisk opstilling af Slægtskabsforhold. Blandt ting, der (heller) ikke har med slægtsforskning at gøre, kan nævnes Synsbedrag.

Gotisk håndskrift
Historisk Institutt ved Universitetet i Bergen har et kursus i gotisk håndskrift ved selvhjælp. Der gengives bogstavprøver og kildetekster fra forskellige tidsrum i den dansk-norske periode, og af vekslende sværhedsgrad. Der ligger også en hjælpefunktion. Kræver fuld skærm.

Familiebetegnelser
Svend-Erik Christiansens artikel: Jeg – min halvfætters næstsøskendebarn blev oprindelig trykt i Slægt & Data 1994 nr. 2. Artiklen er koncentreret om de slægtsskabsbetegnelser, man støder på i danske dokumenter, specielt i de senere led, med udblik til Norge og England

SLÆGTSHISTORISKE FORENINGER

  • Danske Slægtsforskere.
    Den 5. maj 2018 har Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger fusioneret med Danske Slægtsforskere
  • Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie
    Udgiver Personalhistorisk Tidsskrift med prøver på enkelte artikler. “Diverse links” med viderestilling til offentlige arkiver, slægtshistoriske foreninger i Skandinavien og lidt diverse. Mulighed for Lær-selv-kurser indenfor slægtsforskning.

DANSK VESTINDIEN

Dansk-vestindisk historie 
Rigsarkivets hjemmeside om øernes historie 1671-1917. Hjemmesiden er femdelt: Generel indføring i arkivalietyperne. Gennemgang af litteraturen, oversigt over arkivalier, opregning af arkivregistraturer med indhold samt baggrundsinformation om hjemmesiden. Under søgemidler findes således oplysninger om de fire vigtigste institutioner, detaljer om de reviderede vestindiske regnskaber samt om de vestindiske lokalarkiver.

GRØNLAND

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

JØDER I DANMARK

Arkivalier online – Mosaisk trossamfund

Dansk Jødisk Genealogisk Database
(kræver medlemskab af Jødisk Genealogisk Selskab) Basen dækker 70.000 personer og slægtstræer

Dansk Jødisk Museum er et dansk selvejende museum beliggende på Slotsholmen i København, der har til formål at dokumentere de danske jøders ca. 350 år lange historie. Dansk Jødisk Museums samling består af kunst, genstande og arkivalier, der illustrerer de danske jøders bidrag til dansk kultur, kunst og erhvervsliv samt trossamfundenes særpræg. Museet er statsanerkendt af Kulturarvsstyrelsen med virkning fra den 1. januar 2011 og finansieres desuden af driftstilskud fra Københavns Kommune, bidrag fra fonde og private samt entréindtægter.