Tyskland

Genealogy.net 
Indgangssiden giver adgang til nybegynderhjælp, regionale sider, emigration, navnedatabasen GEDBAS m.m. Der er en særlig regional side for Former German territories, herunder Nordslesvig 1864-1920. Linket åbner til den engelske side, men der findes en tilsvarende tysksproget åbningsside.

Resources for German Genealogy on the Internet
Denne engelsksprogede side har som målgruppe amerikanere af tysk oprindelse, hvilket også vil sige sønderjysk oprindelse. Bl.a. finder man her en indgang til passagerlister.

Emigration to America 
På engelsk eller tysk fortælles udvandringens historie. Der er indscannet dokumenter og landkort, ligesom der er en præsentation som lysbilledshow (ca. 8 minutter). Endelig kan man søge på de ca. 1000 udvandrere, der kom fra Delmenhorst (ved Bremen).

Hamburgerlisterne
Passagerlisterne fra Hamburg, som også mange danske udvandrere benyttede som afsked med Europa. Modsat mange andre lister anføres her de rejsendes  oprindelse. Siden findes på engelsk, tysk og svensk.  På Udvandrerarkivet i Aalborg findes mikrofilm for perioden 1855 til 1883 og indirekte 1908-1910. Under Everton’s Guest Area (se under U.S.A.) findes en hel afdeling helliget skibene fra Hamburg. Under U.S.A. er der ligeledes digitaliserede skibslister på ankomne skibe til Ellis Island på siden af samme navn.
Betalingsside via Ancestry.de

Bremen Passenger Lists 1920-1939 
Bremens Handelskammer har startet dette projekt, som går ud på at digitalisere de overlevende passagerlister til udvandringen via Bremen. Listerne har lidt en krank skæbne. Perioden 1875 til 1908 blev kasseret som følge af pladsmangel, og de øvrige blev ødelagt under 2. verdenskrig pånær 2953 lister fra ovennævnte periode, som var bragt i sikkerhed. Der kan søges på slægtsnavne, skibsnavne, afrejsedato og destination. Findes også i en tysksproget udgave.

Internetquellen zur Genealogie des deutschen Sprachraumes
Andreas Hanacek vedligeholder denne side med almene og regionale genealogiske oplysninger, databanker og sekundære kilder, arkivadresser, software, nyhedsgrupper m.v. Oplysningerne gives også på engelsk, men der er flest informationer i den tysksprogede udgave.

Ahnenforschung.net
Omfattende indgangsside til en navnedatabank organiseret som diskussionsfora for navne, lokaliteter og almen genealogi. Endvidere er der mere end 400 private websider, hovedsagelig tyske, men man kan også tilmelde sin egen, hvis man har tyske aner.

Specielt for Slesvig-Holsten findes delbaserne:
German Genealogy. Schleswig-Holstein
Den slesvig-holstenske del af en større database rummer bl.a. en topografisk beskrivelse af området, genealogiske og historiske foreninger og arkivadresser. Under Genealogical and Historical  Records er bl.a. registreret eksisterende borgerbøger. Også den danske del af Slesvig er med. Siderne findes også på tysk.

Genealogical Research in Schleswig-Holstein
Hans-Peter Voss udfører slægtsforskning i Slesvig-Holsten mod betaling, men hans hjemmeside er gratis.

Descendant Trees of Schleswig-Holstein 
På Hans-Peter Voss’ hjemmeside ligger dette navneregister til Deutsches Geschlechter-Buch bind 91, 162 og 186, som rummer Slesvig og Holsten.

Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
Oversigt over arkivets samling af personarkiver, foreningsarkiver, kirkearkiver og erhvervsarkiver. Der findes også et stedregister. Oversigten findes også på tysk. Fra siden kan man gå videre til Andre arkiver og derfra videre til tyske arkiver om Slesvig-Holsten. Desuden en liste over bogudgivelser.