Nye vejledninger på Rigsarkivets hjemmeside
Under ”Brug og udforsk” på Rigsarkivet.dk ligger knap 50 vejledninger til hyppigt brugte arkivalier. Vejledningerne fokuserer på, hvad du skal skrive i Daisy for at finde arkivalierne og hvordan registre m.m. henviser til sagerne.
I december 2022 blev der udgivet en revideret version af vejledningen til lægdsruller.
Lægdsruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til tjeneste i hæren, dvs. var værnepligtige. Fra 1912 fortegnede lægdsrullerne alle værnepligtige.
- Søruller
Søruller er fortegnelser over de mænd, der kunne udskrives til tjeneste i flåden, dvs. var værnepligtige. Rigsarkivet har søruller fra 1740 og til 1912. Gå til vejledningen om søruller. - Søfolk i handelsflåden
Der er visse muligheder for at følge søfolks forhyringer på handelsskibe, men kun i nogle perioder. Gå til vejledning om søfolk i handelsflåden. - Navneændringer
Der er lovbestemmelser om navngivning fra 1828. Fra dette år foregik navneændring ved ansøgning til en myndighed. Gå til vejledning om navneændringer. - Udvandring til andre verdensdele
Fra 1868 til 1959 registrerede politimyndighederne rejsekontrakter om skibstransport, som private agenter indgik med udvandrere og andre oversøiske rejsende. Gå til vejledning om udvandring.
Vejledningerne er grupperede under nogle emner. Denne gruppering er desværre ikke færdig. Flere af de nye vejledninger må du derfor søge under gruppen: ”Vejledninger A-Z”.