Nyt fra Arkivalieronline – november 2023

Ud over skøde- og panteprotokoller har de frivillige kastet sig over et bredt felt af spændende arkivalier i november måned.

Det omfatter blandt andet en stor mængde skifteprotokoller, enesteministerialbøger og skibsekspeditioner vedr. direkte udvandring.

Nyt fra Tranquebar og spektraldigitalisering

Der bliver i Rigsarkivet løbende arbejdet med at digitalisere kilder fra den danske handelsstation og koloni, Tranquebar i det sydøstlige Indien. Også i denne måned er der digitaliseret spændende dele af samlingen.

Hvis du er interesseret i at læse mere om arbejdet med at digitalisere kilderne om Tranquebar, så kan du dykke ned i den seneste historie om spektraldigitalisering af beskadiget kilder, som Rigsarkivet i samarbejde med det Kgl. Bibliotek netop er i gang med. Det betyder, at hidtil utilgængelige sider fra Tranquebar nu bliver gjort tilgængelige.

Læs mere her

Ejendomshistorie

Selvom størstedelen af Rigsarkivets samling af skøde- og panteprotokoller er digitaliseret, og kan findes på Arkivalieronline, så dukker der ind imellem huller op, hvor digitalisering mangler eller er i dårlig kvalitet.

I denne måned har både Rigsarkivet og Rigsarkivets frivillige digitaliseret skøde- og panteprotokoller. I skøde- og panteprotokollerne finder du oplysninger om en ejendoms ejerskifter(skøder), udstykninger, servitutter og tinglyste hæftelser. Det kan altså være en særdeles vigtig kilde til viden om en ejendoms historie samt de mennesker der har beboet den.

Du kan læse mere om skøde- og panteprotokoller, og hvordan du søger dem frem i linket nedenfor. Bemærk, at der gælder særlige regler for Sønderjylland

Gå til vejledningerne om køb og salg af ejendomme

Nyt fra de frivillige

Ud over skøde- og panteprotokoller har de frivillige kastet sig over et bredt felt af spændende arkivalier i november måned.

Det omfatter blandt andet en stor mængde skifteprotokoller, enesteministerialbøger og skibsekspeditioner vedr. direkte udvandring.

 

Dette indlæg blev udgivet i Arkivalieronline. Bogmærk permalinket.