Den sidste omgang arkivalier fra 2022 er kommet på Arkivalieronline. Du kan nu se listerne over det nye materiale.
I de sidste måneder af 2022 har vi digitaliseret materiale fra Søpaskontoret og dets efterfølger Søpasekspeditionen.
Når handelsskibe sejlede på verdenshavene, medbragte de søpas udstedt af den danske stat som dokumentation. Søpasset kunne beskytte skibet mod tilbageholdelse og beslaglæggelse i fremmede havne.
Du finder de forskellige materialer på Arkivalieronline under temaet Ostindisk og Asiatisk Kompagni og videre under samlingen Trankebar.
De nye digitaliseringer i december inkludere også privatarkivalier fra Engelholm Gods og fæstemateriale fra Bornholms Amtsstue.
Se mere om det nye materiale i nyheden på Rigsarkivets hjemmeside
Det digitaliserer vi i 2023
I det nye år kan du som sædvanlig glæde dig til en masse nyt på Arkivalieronline både fra Rigsarkivets digitaliseringsenhed og fra vores frivillige fotografer.