Februar måned byder på endnu en portion skibsjournaler fra Projekt ROPEWALK.
Derudover er der blevet digitaliseret endnu flere domprotokoller, politiprotokoller, justitsprotokoller m.m. Protokollerne er blandt andet fra Frederiksberg Birk, Gisselfelds Klosters Birk, Kronborg Rytterdistrikts Birk samt en række by- og herredsfogeder.
De frivillige fotografer har i februar digitaliseret en bred vifte af arkivalier, herunder kirkebøger, A-J-sager, arrestantlister og skødeprotokoller.
Kom tæt på kvindernes kamp for retten til egen krop
I forbindelse med 50-året for den frie abort, samlede Rigsarkivets historikere sidste år en kildepakke, der skildrer over 200 års aborthistorie.
Du kan dykke ned i abortens historie gennem politisager, pamfletter og spørgeskemaer, der viser danskernes skiftende holdning til abort.
Eller følg enkelte kvinders skæbne gennem kilderne blandt andet Maren Andersen, der i 1888 blev dømt for at have dræbt sit uægte barn.
Gå til kildepakken: Uønsket gravid før og efter den fri abort