Her beskrives danske baser til udvandring. Søg supplerende under transitlandets eller indvandringslandets kilder.
Det Danske Udvandrerarkiv
Hovedkilden er det danske politis lister over 394.000 udvandrede i perioden 1869-1908, som kan søges i en fælles base efter navn, opholdssted eller bestemmelsessted. Perioden 1909-1935 (indirekte) og 1909-1940 (direkte) findes på mikrofiche på landsarkiverne og visse lokalhistoriske arkiver. Via skibsnavnet ved direkte udvandrede kan man gå direkte til skibslisterne på Landsarkivet for Sjælland. Mormonudvandring er inkluderet 1868-1872 og 1882-1894. Ellers henvises til Udvandrerarkivet eller henvisningen nedenfor.