Slægtsforskerdag 2025

Slægtsforskerdag d. 25. oktober 2025 i Herlev Medborgerhus – Hvem vil have min papkasse

Kl. 9.00 dørene åbnes

Kl. 09.15 Velkommen med morgenkaffe og bolle.

Kl. 9:30 – 11:30 Hvad gemmer sig på Arkiv.dk af Mikkel Hansen Stage ”Mikkel Stage, som til daglig er arkivleder ved Greve Kommunearkiv og medlem af Arkibas’ bestyrelse, vil tage os igennem arkivets proces med modtagelse af materialer. Hele vejen fra indkomst til færdig registrering på arkiv.dk . I den forbindelse skal vi også høre om Arkiv.dk/Arkibas’ historie og fremtidsperspektiver.”

Kl. 11:30-12:30 Familiearkiv og lokalarkiv af Helge Baun Sørensen Hvad gør man med et brev fra 1881, som min bedstefars søster skrev fra et højskoleophold. Eller hvad med en bunke telegrammer fra 1904 (foto), modtaget i anledning af min morfars bryllup med min mormor i Helsinge Kirke? Jeg er vores families arkivar og opbevarer spændende og knap så spændende dokumenter og billeder fra gennem 150 år. Hvilke tanker gør man sig om, hvad der skal ske med de unikke sager. Helge Baun Sørensen er næstformand i Lokalhistorisk Selskab i Brønshøj, hvor man jævnligt modtager dokumenter, bøger, billeder fra lokale. Hvad gør vi med dem? Foredraget indeholder tanker og overvejelser i forbindelse med privatarkivet og det lokale arkiv.

Kl. 12:30-14:00 Frokost og kaffe

Kl. 14:00-15:30 Hvordan indsamler og bevares almindelige menneskers liv? af Caroline Nyvang fra Dansk Folkemindesamling. Vi har ansvaret for at indsamle og bevare almindelige menneskers livsopfattelser, hverdagsliv, traditioner, musik og fortællinger. Find ud af hvordan vi har organiseret det indsamlede materiale om oplysninger om folkeminder og dagligliv er indsamlet når både håndskrifter, lydoptagelser, billeder, videooptagelser og bøger. Caroline Nyvang er fra Dansk Folkeminde Samling. Caroline er cand.mag. i historie og har skrevet ph.d. om danske trykte kogebøger.
Pris for hele dagen:
Pris 325,- Inkl. frokost samt morgenkaffe med bolle og ost. Dette indgår i prisen og
kan ikke fravælges. Oplys ved tilmelding, hvis vegetarmad ønskes.
Tilmelding senest 18. oktober direkte på mail til Kasserer@genealogi-kbh.dk
og indbetales på foreningens konto; Reg. nr. 1551 Konto nr. 2208628 tilmeldingen er ikke gældende før betalingen er indgået. Slægtsforskerdagen afholdes i Herlev Medborgerhus Herlevgårdsvej 18-20, 2730 Herlev.

Se programmet i PDF