Forårets foredrag 2026
Den 14. januar 2026 kl. 19.00: ”Moder nr. 147B” (Historien om en moder, hendes søn og deres tid) af Historiker John M. Eriksen.
Der er Forplejning til dette foredrag
Bag sparsomme oplysninger gemmer sig historien om to personer. En mor og hendes barn, der kommer til verden på Den Kongelige Fødselsstiftelse i 1888. Hvem er de, og hvad er deres historie. Kom og hør om deres skæbner i en tid fra 1888 til 1918. Forside foto til Johns bog; Væverisalen på Rubens Fabrikker samt stofprøver, foto fra 1904.
Den 11. februar 2026 kl. 19.00: ”Uægte børn, Fødselsstiftelsen og embedslæge” af Senior arkivar og historiker, Michael Dupont.
Der er ikke forplejning til dette foredrag
Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den “udlagte barnefar” og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Vi skal også se på Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed og måske er registreret i de berømte udsætterprotokoller. Selv om moderens navn ikke står i kirkebogen, kan der være muligheder alligevel. Vi skal også se på embedslægernes arkiver, bl.a. jordemoderprotokoller, vaccinationsprotokoller, dødsattester og meget andet med relevans for slægtsforskere. Du kommer bl.a. til at høre om, hvorfor vaccinationsprotokollerne er helt centrale for slægtsforskere.
Den 11. marts 2026 kl. 19.00: Generalforsamling 19-19.30: derefter ”DNA-tests – et værktøj i din slægtsforskning!” af Jacob Hejmdal Gren
Der er forplejning til dette foredrag
Gennem de senere år har flere og flere brugt DNA-test i slægtsforskningen. Det kan både være interessant og givende, men jævnligt også udfordrende.
Dette foredrag vil inkludere:
– Introduktion til anvendelsen af DNA-test
– Eksempler relateret til autosomalt DNA, Y-DNA og mtDNA
– Tanker om, hvor vi er, og hvor vi forhåbentlig er på vej hen ift. DNA 2
-
Den 13. maj 2026 Hvad kan man finde på arkiverne ved Gitte Bergendorff Høstbo
- Der er forplejning til dette foredrag
-
11. juni 2026
Torsdag d. 11. juni laver vi en fyraftenstur til Carlsberg Home Kunne du tænke dig en aften, hvor tiden både går baglæns sidelæns og lige ind i fremtiden. Hos Carlsberg Home får du nøglen til bryggeriets egen tidsrejse. Vi starter i den 3000 m2 store udstilling
Hos Home of Carlsberg får du
nøglen til bryggeriets egen tidsrejse.
Vi starter i den 3000 m2 store udstilling, hvor du på en selvguidet tur bevæger dig gennem rum, der summer af gamle idéer, friske visioner og historier, der stadig dufter
af malt og mod. Her folder Carlsbergs fortælling sig ud gennem levende formidling og interaktive spil, der gør historien nærværende nok til, at du næsten kan høre J.C. Jacobsen mumle over sine første brygforsøg.
Du får indblik i grundlæggelsen af bryggeriet, ser hvordan øllet bliver til, og oplever, hvordan Carlsberg har sat spor i både videnskab, kultur og samfund.
Når du har rejst fra 1847 til i morgen og tilbage igen, lander du i Carlsberg Baren. Her får du en perfekt skænket fadøl, der rammer glasset med præcision.
Udstillingens primære sprog er engelsk, men videoerne er udstyret med danske undertekster, så ingen går glip af de gode historier.
Vi mødes kl 14.30 ved indgangen til Carlsberg ved elefanterne.
Arrangementet koster 250 kr. pr. person, og tilmelding sker efter først til mølle
princippet.
Der kan max være 30 med på denne tur.
Du kan allerede nu tilmelde dig
hos Gitte, ved at sende en mail
til: gbh@genealogi-kbh.dk


