Nyheder fra Københavns Stadsarkiv

To nye indslag i arkivets samling

Efterår er arkivtid. Når dagene bliver korte eller regnen rusker, er det tid til arkivstudier. Tag en tur forbi arkivets hjemmeside(r) og udforsk de mange muligheder for at slægtsforske online eller se på historiske fotografier fra København.

I dette nyhedsbrev har vi fremhævet to meget forskellige nye indslag i arkivets store samling.

Introduktion til Slægtsforskning på Københavns Stadsarkiv

De sidste lavsbrødre

Det var en særlig dag på arkivet, da de sidste seks medlemmer af Kjøbenhavns karetmagerlaug besøgte arkivet for at overdrage lavsbog, oldermandskæde og dirigentklokke til Københavns Stadsarkiv.
Læs historien om karetmagerlavet

København mellem nyt og gammelt

Erik Nicolaisen Høys fotos på kbhbilleder.dk

En samling fotos af nutidens København er blevet tilføjet til kbhbilleder.dk. Billederne er taget af fotografen Erik Nicolaisen Høy og dokumenterer en by i rivende udvikling, men også hvordan vores historie er bevaret og nyfortolkes i takt med nye behov.
Samlingen er optaget mellem 2012-2022, hvor nye bydele skød op, gamle kvarterer forblev uforandrede og en coronanedlukning gav nye muligheder for at indfange det hele med et kamera.

Læs om Erik Nicolaisen Høys billeder her

Se fotografierne på kbhbilleder.dk

 

Udgivet i Københavns Stadsarkiv | Kommentarer lukket til Nyheder fra Københavns Stadsarkiv

Nyt fra ArkivalierOnline september og oktober

Listerne over nydigitaliseringerne fra september og oktober ligger nu klar på Rigsarkivets hjemmeside.

Fra de frivillige er der udover kirkebøger og journalsager en række digitaliserede arkivalier fra Danmarks Statistik – der er Tabeller over vielser, fødsler og dødsfald fra 1800-tallet og Rapporter over selvmord, der løber fra 1885 til 1924.

Rigsarkivets egne fotografer har digitaliseret en række arkivalier fra Kommercekollegiet fx fra Industri- og fabrikskontoret, så der er en masse nyt til de heldige, der interesserer sig for industri- og produktionshistorie.

Danmarks vigtigste dokumenter digitaliseres

Mellem 2025 og 2028 vil nogle af de fineste samlinger i Rigsarkivet løbende blive digitaliseret.

Med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden og Augustinus Fonden igangsætter Rigsarkivet et projekt, hvor alle arkivalier af enestående national betydning skal digitaliseret. Det inkluderer blandt andet breve fra H.C. Andersen, Øresundstoldregnskaber og nogle af vores ældste retsdokumenter.

Du kan læse nyheden om projektet på Rigsarkivets hjemmeside

Gå til Nye digitaliseringer  

 

 

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline september og oktober

Nyt fra ArkivalierOnline August 2024

I løbet af sommeren blev Projekt Ropewalk færdig med digitaliseringen af logbøger, og nu er mere end en halv kilometer skibsjournaler tilgængelige online for historieinteresserede og klimaforskere.

Udover vejrobservationer fortæller skibsjournalerne også stort og småt om livet ombord på skibene – fra notater om skibets position og besætningens træning ombord til sørøveri, sygdomme og endda noderne til en lille menuet.

Læs nyheden om afslutningen på digitaliseringen og se alle skibsjournalerne på Arkivalieronline

Kommercekollegiet og nyt fra de frivillige

I august digitaliserede Rigsarkivet en lang række arkivalier fra kommercekollegiet, som strækker sig fra kongelige resolutioner fra tyske sekretariat til skibsfartslister fra kolonial- og handelskontoret.

Fra Rigsarkivets frivillige er der en række nydigitaliseringer bl.a. enesteminesterialbøger, AJ-journaler og købstadsregnskaber. Eller hvis du gerne vil blive på søen, kan du læse bådmand Søren Møllers dagbog fra 1864 til 1888 ‘I storm og stille – mine sørejser‘, som også er blevet affotograferet i august.

Se oversigterne

Find listerne med det nye materiale på Arkivalieronline

 

 

 

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline August 2024

Nyt fra Arkivalier online – maj og juni 2024

I maj og juni blev der digitaliseret både kirkebøger, skifteprotokoller, skibsjournaler og sager fra kommercekollegiet – og de ligger nu klar på Arkivalieronline.

Blandt materialiet fra de frivillige ligger der en række kort og tegninger fra Sønderjylland og Slesvig-Holsten, der indeholder bl.a. arkitekttegninger, grundplaner, korttegninger og tegninger af arkitektoniske detaljer.

Se fx tegninger af:

  • Aabenraa Kirke
  • Husum Slot
  • Graasten Slot 1853-54
  • Flensborg By og kirkegård
  • Flensborg Latin- og Realskole

… og mange, mange flere.

Sommerferie i Rigsarkivet

På grund af sommerferien vil de næste digitaliseringer blive lagt på Arkivalieronline i August, og dette nyhedsbrev holder altså også ferie i næste måned.

Husk derudover de ændrede åbningstider på læsesalene.

  • Læsesalene i Aabenraa, Viborg og Odense holder alle lukket i juli måned.
  • Læsesalen i København holder åbent med begrænsede åbningstider i juli og august.

Se hvornår læsesalene har åbent i sommerferien på Rigsarkivets hjemmeside

Find listerne med det nye materiale på siden Nye digitaliseringer på Arkivalieronline.

Udgivet i Uncategorized | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalier online – maj og juni 2024

Nyt fra Arkivalieronline April

Digitaliseringerne fra april er på Arkivalieronline, og udover skibsjournalerne får du i denne måned en række kilder fra Dansk Vestindien.

Fra Christiansted på St. Croix kan du finde nydigitaliserede politiretsprotokoller fra perioden 1858 til 1876. Derudover er der en lille blanding af andre kilder fra St. Jan og St. Thomas bl.a. forhandlingsprotokoller fra Kommissionen for Butik- og Lygteskat for St. Thomas.

Se oversigterne
Find listerne med det nye materiale på siden Nye digitaliseringer på Arkivalieronline.

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalieronline April

Byvandringer og nyt indtastningsprojekt på Københavns Stadsarkiv

Byvandringer og nyt indtastningsprojekt

Vil du med på byvandring?

Vi skal følge tjenestepigen Inger rundt i 1700-tallets København, hvor en drabelig historie fandt sted og vi skal en tur i De Gamles By og høre en unik historie om 100 års omsorg for de ældre. Læs mere nedenfor.

I løbet af maj åbner vi et nyt indtastningsprojekt og du kan være med fra starten. Vi skal taste 1800-tals begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård i Kildetasteren. Tag med til en Tastecafé og kom godt i gang. Se datoer længere nede.

I en barnemorders fodspor 1705 – gennem Frederik 4.s København

Byvandring 6. juni kl. 15

Året er 1705. Tjenestepigen Inger Christensdatter anklages for misrøgt af sit eget nyfødte drengebarn. Retten sættes på rådhuset og Ingers dramatiske historie oprulles. På denne byvandring følger vi en helt almindelig pige fra den københavnske underklasse.

Læs mere og find billetter “I en barnemorders fodspor”

Over stok og sten i De Gamles By. Ældrepleje i 1900-tallets København

Byvandring 20. juni kl. 15

På denne byvandring besøger vi et særligt hjørne af København – De Gamles By. Den lille bydel på Nørrebro er en grøn og rolig oase, der rummer en unik historie om 100 års omsorg for de ældre. Området og bygningerne har dannet ramme om et utal af liv og skæbner, der har boet her og er blevet passet og plejet af kommunens folk.

Læs mere og find billetter til “Over stok og sten”

Vær med til at indtaste begravelsesprotokoller fra Assistens Kirkegård 1805-1862

Snart åbner et nyt indtastningsprojekt og du kan være med fra starten. Tilmeld dig Tastecaféerne og kom godt i gang.

Det nye indtastningsprojekt fokuserer på begravelsesprotokollerne fra Assistens Kirkegård 1805-1862. Assistens Kirkegård var i starten af 1800-tallet stadig nyanlagt og skulle assistere de overfyldte kirkegårde i byen bag voldene. Udbredelsen af kobber og kolera er nogle af de emner historikerne kan belyse med udgangspunkt i indtastede begravelsesprotokoller.

Vi afholder Tastecaféer på læsesalen 8. maj kl. 14 og 12. juni kl. 14.

Kom og vær med!

Læs mere om indtastning af begravelser fra Assistens Kirkegård
Tilmelding til Tastecafe 8. maj
Tilmelding til Tastecafé 12. juni

 

Udgivet i Københavns Stadsarkiv | Kommentarer lukket til Byvandringer og nyt indtastningsprojekt på Københavns Stadsarkiv

Nyt fra Arkivalieronline marts 2024

Rigsarkivets ansatte digitaliserer fortsat materiale fra politi og retssystem, og i marts er det blevet til en stor portion domsprotokoller, politi- og forhørsprotokoller, justitsprotokoller, overformynderiprotokoller m.m.

De nydigitaliserede arkivalier favner bredt både geografisk og tidsmæssigt, og du får også chancen for at komme godt rundt i de forskellige typer af danske retskredse og myndigheder. Du kan finde protokoller og andre arkivalier fra birker og birkedommere, byfogeder, herredsfogeder, amter og et par enkelte provstier.

Hvis du vil finde ud af hvor et bestemt birk, herred m.m. lå, kan du slå det op på DigDag under den administrative inddeling ‘Retslig’.

Få hjælp til at finde en straffesag

Hvis du har brug for hjælp til at finde en straffesag i protokollerne, har Rigsarkivet udarbejdet en vejledning til dette.

Du kan finde vejledningen ‘Straffesager i underretterne – Kom godt i gang!’ på Rigsarkivets hjemmeside.

Se også Rigsarkivets andre vejledninger indenfor forbrydelse og straf.

Slaveruller fra Stokhuset

Blandt de mange nydigitaliseringer fra Rigsarkivets frivillige fotografer var der i marts en håndfuld arkivalier fra Københavns Stokhus i 1800-tallet. Selvom arkivserierne – “Slaverulle”og “Forholdsprotol for slaver” – leder tankerne hen på slavehandlen og Dansk Vestindien, var der ingen af den type slaver i Stokhuset.

Slaverne der er tale om her, er de mænd, der i 17- og 1800-tallet blev dømt til tvangs- eller straffearbejde. Straffearbejdet bestod som regel af hårdt fysisk arbejde ofte på skibsværfter eller fæstninger.

I starten af 1700-tallet, da Danmark begyndte af deltage i den europæiske slavehandel, begyndte man at kalde tvangsarbejderne for slaver. Stokhuset og de andre institutioner, som havde ansvar for slaverne blev kaldt ‘slaverier’.

Kilde: danmarkshistorien.dk, hvor du kan læse mere om slaverne og det danske fængselsvæsen

Se de nydigitaliserede arkivalier fra Stokhuset

Se oversigterne

Find listerne med det nye materiale på siden Nye digitaliseringer på Arkivalieronline

Gå til Nye digitaliseringer  

 

 

 

 

 

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalieronline marts 2024

Nyt fra Arkivalieronline – februar 2024

Februar måned byder på endnu en portion skibsjournaler fra Projekt ROPEWALK.

Derudover er der blevet digitaliseret endnu flere domprotokoller, politiprotokoller, justitsprotokoller m.m. Protokollerne er blandt andet fra Frederiksberg Birk, Gisselfelds Klosters Birk, Kronborg Rytterdistrikts Birk samt en række by- og herredsfogeder.

De frivillige fotografer har i februar digitaliseret en bred vifte af arkivalier, herunder kirkebøger, A-J-sager, arrestantlister og skødeprotokoller.

Kom tæt på kvindernes kamp for retten til egen krop

I forbindelse med 50-året for den frie abort, samlede Rigsarkivets historikere sidste år en kildepakke, der skildrer over 200 års aborthistorie.

Du kan dykke ned i abortens historie gennem politisager, pamfletter og spørgeskemaer, der viser danskernes skiftende holdning til abort.

Eller følg enkelte kvinders skæbne gennem kilderne blandt andet Maren Andersen, der i 1888 blev dømt for at have dræbt sit uægte barn.

Gå til kildepakken: Uønsket gravid før og efter den fri abort

Find listerne med det nye materiale

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalieronline – februar 2024

Familysearch holder gratis Rootstech konfererence online

Her kan du deltage i en tre dages gratis online konference.

https://www.familysearch.org/en/rootstech/

Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig. Du kan se alle foredragene, som bliver holdt op konferencen i Salt Lake city.

God fornøjelse!

Udgivet i FamilySearch, Rootstech | Kommentarer lukket til Familysearch holder gratis Rootstech konfererence online

Nyheder fra Københavns Stadsarkiv

Glemt mindetavle, historiske fotos af Dronning Margrethe 2. og gode foredrag i kalenderen

Hver dag bliver arkivets samlinger flittigt brugt til mange forskellige formål. Både på læsesalen og på hjemmesiden bliver der søgt, bladret, læst og fundet oplysninger om København og københavnernes historie.

Vil du også i gang med arkivalierne er der god hjælp at hente både på læsesalen og i vejledningerne på hjemmesiden.

En anden mulighed er at høre et foredrag med nogle af de forskere, der har gravet ny viden om fortiden frem med omfattende arkivstudier. Foråret byder på en række af muligheder for at få nye perspektiver og forskningsresultater præsenteret.

Se kalenderen med datoer for foredrag

Læs mere om at bruge arkivets samlinger

Tre 7. klasser kaster lys over glemt mindetavle

Elever på Vesterbro Nu Skole har arbejdet med arkivmateriale fra Stadsarkivets samlinger for at afdække baggrunden for en mindetavle fundet i skolens kælder.

Københavns Stadsarkivs skoletjeneste tilbyder nemlig – foruden undervisning på arkivet – også at hjælpe med at fremfinde autentisk kildemateriale, der kan bruges i historieundervisning på skolerne.

Læs om skoleeleverne og mindetavlen

Dronning Margrethe 2. på Københavns Rådhus – historiske fotos fra samlingerne

Den 14. januar 2024 sagde hele Danmark farvel til Dronning Margrethe 2. som landets regent. Samlingerne på kbhbilleder.dk fortæller om nogle af Dronningens mange besøg på Københavns Rådhus. Se eller gense billederne her.

Se fotos af Dronning Margrethe d. 2. på Københavns Rådhus

 

Udgivet i Københavns Stadsarkiv | Kommentarer lukket til Nyheder fra Københavns Stadsarkiv

Nyt fra ArkivalierOnline januar 2024

Du kan nu finde flere digitaliserede politiprotokoller og skibsjournaler på Arkivalieronline. Vi håber, det kan være med til at forsøde den sidste vintermåned.

Politiprotokollerne er fra bl.a. Kronborg Rytterdistrikts Birk, Halsnæs-Frederiksværk Birk, Hillerød Byfoged/Frederiksborg Birk samt fra en række byfoged-arkiver. Skibsjournalerne bliver digitaliseret som del af Projekt Ropewalk.

Skiftearkivalier – digitaliseringer fra de frivillige og en vejledning

De frivillige fotografer har endnu en gang leveret en mængde skifteprotokoller, som du nu kan finde online.

Hvis du mangler vejledning til brugen af arkivalierne, kan du besøge Rigsarkivets vejledning Skiftearkivalier – Kom godt i gang!

Skifter indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og oplysninger om, hvem der skal arve. Især i ældre tid kan skifter indeholde mange detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter osv. Dette gælder også, selvom det drejer sig om ganske almindelige personer uden synderlig formue eller position.

Læs meget mere i vejledningen – også om hvor du skal søge efter skifterne i forskellige tidsperioder.

Se oversigterne over det nye materiale

Her kan du se eller gense webinaret om Folk i Fortiden – Dansk Befolkningshistorisk Atlas

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline januar 2024

Nyt fra ArkivalierOnline december 2023

Efter en veloverstået juleferie er Nyt fra Arkvialieronline tilbage igen. Der skal herfra lyde et godt nytår til alle. Vi håber, at I er klar til et nyt år, der vil byde på endnu flere spændende digitaliseringer af vores fælles kulturarv.

2023 bød på endnu et år med mange nye digitaliseringer. Faktisk er der blevet tilføjet 2.475.784 nye billeder til Arkivalieronline i 2023. Altså rigtig mange nye digitaliseringer, som kan tilgås hjemmefra, om det sner eller ej.

Supplikker, skibsjournaler og konsulærrapporter

I december måned er der digitaliseret skibsjournaler til det efterhånden velkendte projekt Ropewalk, Supplikker – som du kan læse mere om i nyhedsbrevet for oktober måned og en smule konsulærrapporter fra Tranquebar samlingen. Alt i alt en spændende samling af arkivalier.

Nyt fra de frivillige

Fra de frivillige i december måned er der blevet digitaliseret flere enesteministerialbøger samt pasjournaler. De frivillige har også været flittige i løbet af 2023, og har igen gjort et væsentligt bidrag til digitalisering af Rigsarkivets samling. Det skal der lyde en stor tak for.

Find listerne med det nye materiale

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline december 2023

Nyt fra Københavns Stadsarkiv januar 2024

Foredrag, byvandringer og tastecaféer

2024 kommer igen i år til at byde på en række af spændende og lærerige arrangementer på arkivet.

Allerede i januar er der foredrag om slægtsforskning i arkivets samlinger og henover foråret kaster flere forskellige foredrag lys på livet i 1700- og 1800-tallets København med fokus på bla. kvindeliv, børnedødelighed, skam og ære.

Når det bliver lidt varmere kan du komme med på byvandringer om så forskellige emner som storbyens grønne åndehuller i 1900-tallet eller en tjenestepige fra 1700-tallets barske liv.

Hver måned indbyder vi desuden til tastecafé både på arkivet og online, hvor du kan blive introduceret til indtastning af arkivmateriale til glæde for forskere og slægtsforskere – og samtidig møde andre, der taster.

Vi glæder os til at se dig!

Oversigt over arrangementer

Udgivet i Københavns Stadsarkiv | Kommentarer lukket til Nyt fra Københavns Stadsarkiv januar 2024

Nyt fra Arkivalieronline – november 2023

Ud over skøde- og panteprotokoller har de frivillige kastet sig over et bredt felt af spændende arkivalier i november måned.

Det omfatter blandt andet en stor mængde skifteprotokoller, enesteministerialbøger og skibsekspeditioner vedr. direkte udvandring.

Nyt fra Tranquebar og spektraldigitalisering

Der bliver i Rigsarkivet løbende arbejdet med at digitalisere kilder fra den danske handelsstation og koloni, Tranquebar i det sydøstlige Indien. Også i denne måned er der digitaliseret spændende dele af samlingen.

Hvis du er interesseret i at læse mere om arbejdet med at digitalisere kilderne om Tranquebar, så kan du dykke ned i den seneste historie om spektraldigitalisering af beskadiget kilder, som Rigsarkivet i samarbejde med det Kgl. Bibliotek netop er i gang med. Det betyder, at hidtil utilgængelige sider fra Tranquebar nu bliver gjort tilgængelige.

Læs mere her

Ejendomshistorie

Selvom størstedelen af Rigsarkivets samling af skøde- og panteprotokoller er digitaliseret, og kan findes på Arkivalieronline, så dukker der ind imellem huller op, hvor digitalisering mangler eller er i dårlig kvalitet.

I denne måned har både Rigsarkivet og Rigsarkivets frivillige digitaliseret skøde- og panteprotokoller. I skøde- og panteprotokollerne finder du oplysninger om en ejendoms ejerskifter(skøder), udstykninger, servitutter og tinglyste hæftelser. Det kan altså være en særdeles vigtig kilde til viden om en ejendoms historie samt de mennesker der har beboet den.

Du kan læse mere om skøde- og panteprotokoller, og hvordan du søger dem frem i linket nedenfor. Bemærk, at der gælder særlige regler for Sønderjylland

Gå til vejledningerne om køb og salg af ejendomme

Nyt fra de frivillige

Ud over skøde- og panteprotokoller har de frivillige kastet sig over et bredt felt af spændende arkivalier i november måned.

Det omfatter blandt andet en stor mængde skifteprotokoller, enesteministerialbøger og skibsekspeditioner vedr. direkte udvandring.

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalieronline – november 2023

Erindringsklubber på Københavns Stadsarkiv

Har du lyst til at dele erindringer fra dit liv og møde andre med samme interesse? Så er Københavns Stadsarkivs Erindringsklubber måske noget for dig.
Vi mødes i alt tolv gange i Københavns Stadsarkivs smukke lokaler på Københavns Rådhus, hvor vi deler historier fra vores liv og lytter til hinandens erindringer og tanker.
Vi kigger på historisk materiale fra arkivets samlinger; gamle fotografier og dokumenter, der kan vække hukommelsen og inspirere til samtale. Det vi husker, er en vigtig del af hvem vi er, det er vores erindring. Erindringer er dejlige at dele med jævnaldrende, og det er det, vi skal i Erindringsklubben.
Nu er der åbent for tilmelding til Erindringsklubber med opstart i det nye år. Find tid, datoer og information om tilmelding via linket.
https://kbharkiv.dk/erindringsklubber-for-seniorer-65-paa-koebenhavns-stadsarkiv/
Udgivet i Københavns Stadsarkiv | Kommentarer lukket til Erindringsklubber på Københavns Stadsarkiv

Nyt fra ArkivalierOnline oktober 2023

Supplikker

Rigsarkivet er i fuld gang med at digitalisere Danske Kancellis Supplikprotokoller. Supplikker er bønskrifter eller ansøgninger som befolkningen havde ret til at indsende til kongen gennem Danske Kancelli fra 1683.
I Rigsarkivet har vi supplikprotokoller fra 1699 til 1799. Protokollerne indeholder et sammendrag af de indkommende skrivelser og ofte et kort referat af sagens behandling.
Danske Kancelli var den vigtigste del af datidens centraladministration og behandlede alle sager som ikke omhandlede militære sager, udenrigske anliggende samt økonomi, skatter og told. Derfor findes der i supplikprotokollerne mange forskellige typer sager.

Vejledning til det danske kancelli
Som nævnt er Danske Kancelli en vigtig del af datidens centraladministration. Det var her fra de enevældige kongers love udgik og forvaltningen af landet fandt sted.
Faktisk er der i Rigsarkivets samling arkivalier fra Danske Kancelli tilbage fra 1500-tallet og frem til enevældens afskaffelse i 1848, hvor Danske Kancelli bliver erstattet af en række ministerier. Heriblandt Indenrigsministeriet og Justitsministeriet.
På Arkivalieronline finder du en digitaliseret udgave af store dele af arkivet fra Danske Kancelli, ligesom du kan blive klogere på arkivet gennem vejledningen på vores hjemmeside:

Læs vejledningen til Danske Kancelli på Rigsarkivets hjemmeside

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline oktober 2023

Nyt fra Arkivalieronline

I februar måned er der kommet 102.512 nye billedfiler på Arkivalieronline, hvor du frit kan fordybe dig i historien og kilderne.

Få en lille smagsprøve neden for eller gå direkte til oversigterne her.

Stridigheder i Dansk Ostindien

I denne måneds materiale kan du blive klogere på kolonitiden og embedsværket i troperne.
Trankebar, der var hjemsted for den øverste myndighed i de danske ostindiske besiddelser, var i slutningen af 1700-tallet præget af uroligheder og stridigheder – ikke mindst blandt de danske embedsmænd. Læs mere om en særlig konflikt her.

 

Andre stridigheder mellem embedsmændene i Frederiksnagore kan også findes her på AO

 

Grundlag for vores tids ejendomsvurderinger

Du kan også finde den første matrikulering af de danske jordejendomme i 1662. Modellen har senere dannet grundlag for vores tids ejendomsvurderinger (ejendomsskatter og grundskyld) med hartkornskatterne som du kan læse mere om i denne måneds nyhed.

Fødsels- og dødsattester fra lægedistrikter og flygtningelejre efter anden verdenskrig

De frivillige fotografer har haft travlt og du kan nu finde dødsattester fra store dele af landets lægedistrikter. Især fra Jylland og Lolland er der kommet masser af nyt materiale.

I forlængelse af sidste måned, er der også kommet flere dødsattester relateret til flygtningelejre i anden verdenskrig. Derudover finder du også masser af nye kirkebøger fra sogne i hele landet.

God læselyst!

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra Arkivalieronline

Nyt fra ArkivalierOnline september 2023

I september er der blevet digitaliseret en god portion skibsjournaler fra Marine- og Forsvarsministeriet, supplikker fra Danske Kancelli og medicinalberetninger fra hele landet.

300 år gamle noder fundet i logbog
I arbejdet med at digitalisere skibsjournaler og logbøger til Ropewalk-projektet er der blevet gjort et særligt interessant fund, som fortjener en bemærkning.

Vejledning til navneændringer
I denne omgang vil vi gerne slå et slag for en ny og opdateret udgave af vores vejledning til sager om navneændring. Den første navnelov kom i 1828, og den betød at børn fremover skulle beholde farens efternavn. I sagerne om navneændring kan du finde oplysninger om det gamle og nye navn, personerne ændringen omfattede, myndighedernes kontrol samt i sagerne før 1903 en motivering for navneændringen.
Du finder den nye vejledning her

Nyt fra de frivillige
De frivillige har i denne omgang igen beskæftiget sig med en bred vifte af spændende arkivalier.
I de nye digitaliseringer finder du blandt andet enesteministerialbøger, skøde- og panteprotokoller og en ny, flot digitalisering i farver af Rigens dombog fra Kongens Retterting – rigets øverste domstol, hvor kongen og rigsrådet udøvede deres magt frem til 1661.
Du kan se listerne over det nye materiale her

 

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Nyt fra ArkivalierOnline september 2023

Arkivalieronline August 2023

Efter  sommerferien starters op med Nyt fra Arkivalieronline igen. Listerne for august måned er klar, og der er mange spændende sager i blandt.

Skibsjournaler og konsulater

Ropewalk projektet fortsætter derudad, og i denne måneds upload finder du en masse spændende skibsjournaler. En opfordring herfra til endnu en gang at dykke ned i den maritime historie. Det er også værd at bemærke, at der er blevet digitaliseret en stor mængde konsulatrapporter fra 1800-tallet om forskellige tyske stater samt Frankrig og Storbritannien.

Nyt i Nyt fra Arkivalieronline
Forventningens glæde er, som man siger, den største. I Nyt fra Arkivalieronline vil vi ud over at fortælle om de spændende arkivalier, der bliver digitaliseret, gerne gøre opmærksom på de mange fine vejledninger til vores samlinger.

Vejledningerne er udarbejdet af medarbejdere ved Rigsarkivet. Vi vil løbende her i nyhedsbrevet præsentere et udpluk af vejledningerne, som du også kan gå på opdagelse i i vores Brug og Udforsk univers.

Nyt fra de frivillige
Rigsarkivets frivillige fotografer fortsætter deres flittige arbejde med at digitalisere centrale dele af Rigsarkivets samlinger. De har i den seneste måned blandt andet digitaliseret AJ-sager (faderskabs- og bidragssager) fra Københavns Overpræsidium, pasprotokoller og enesteministerialbøger.

Se de nye indtastninger

Udgivet i Arkivalieronline | Kommentarer lukket til Arkivalieronline August 2023

Gratis kursus på Slægtsforskernes Bibliotek

Det kan være svært som bruger at navigere rundt i den omfattende database med 50.000 fysiske bøger og 36.000 online titler og de mange funktioner, der stilles til rådighed – og finde netop dét, man er ude efter.
Foruden hjælp til at finde bøgerne i vore systemer får du også en rundvisning og ser, hvordan vi digitaliserer dem.

Der er ledige pladser den 14. august, den 7. september og den 25. september. Kurserne foregår på biblioteket i Værkstedsgården, Albertslund.

Yderligere oplysninger og tilmelding

Har du ikke mulighed for at komme til Albertslund til et kursus, findes der også videoer med samme introduktion til brug af Slægts-forskernes Bibliotek. Der er tre videoer om søgning m.v., og dem finder du her.

 

 

Udgivet i Danske Slægtsforskere | Kommentarer lukket til Gratis kursus på Slægtsforskernes Bibliotek